Gendan tidligere software
Hvis du vil bruge en tidligere udgivet OS-version, kan enheden slettes og derefter gendannes med sikkerhedskopien, som du oprettede, før du installerede betaversionen.
Intel-baseret Mac:
Slå Find min Mac fra, og log ud af dit Apple-id
Hvis du vil slå Find min Mac fra, skal du gå til Systemindstillinger > Apple-id > iCloud > Find min Mac og indstille Find til FRA.
Klik derefter på knappen Tilbage for at vende tilbage til Systemindstillinger > Apple-id, og klik på “Log ud…” for at logge ud af din konto.
Sikkerhedskopier din Mac
Sikkerhedskopier din Mac vha. Time Machine.
Start Gendannelse via internettet
Start fra Gendannelse via internettet (Alternativ-Kommando-R eller Alternativ-Skift-Kommando-R) for at forberede nedgradering til den version af macOS, der oprindeligt var på din Mac, eller den tilgængelige version, der kommer nærmest.
Slet enhedsgruppe
Åbn Diskværktøj, og vælg “Macintosh HD”. Vælg “Slet enhedsgruppe” (ikke kun enheden “Macintosh HD”). Du kan opleve uventede resultater, hvis du ikke vælger “Slet enhedsgruppe”. Slut Diskværktøj, når sletning er gennemført.
Geninstaller macOS i Gendannelse via internettet
Klik på Geninstaller macOS, og følg instruktionerne på skærmen. Hvis Find var slået til på Mac-computeren, skal du aktivere den, når geninstallering er gennemført. Du bliver bedt om at genstarte Mac-computeren sidst i aktiveringsprocessen. Du kan finde flere oplysninger om geninstallering af macOS her.
Følg Indstillingsassistent til macOS
Vælg at gendanne data fra en Time Machine-sikkerhedskopi, når muligheden vises. Vælg sikkerhedskopien, der blev oprettet i begyndelsen af processen, for at gendanne dataene på Mac-computeren.
Mac med Apple Silicon:
Slå Find min Mac fra, og log ud af dit Apple-id
Hvis du vil slå Find min Mac fra, skal du gå til Systemindstillinger > Apple-id > iCloud > Find min Mac og indstille Find til FRA.
Klik derefter på knappen Tilbage for at vende tilbage til Systemindstillinger > Apple-id, og klik på “Log ud…” for at logge ud af din konto.
Sikkerhedskopier din Mac
Sikkerhedskopier din Mac vha. Time Machine.
Gendan vha. Apple Configurator 2
Brug følgende fremgangsmåde til at gendanne en Mac med Apple Silicon vha. Apple Configurator 2.